Kalle og Karla laver kastanjedyr

– Hvordan gik løbeturen, spurgte far?

Det var fredag før efterårsferien og Kalle og Karla havde for første gang været med til skolernes motionsløb.

– Det var vildt hårdt, sagde Karla.

– Jeg løb 7 meter, sagde Kalle stolt.

– Du mener vist ‘kilometer’, smilede mor.

– Du løb s’gu da ikke 7 km, vrængede Karla. – Alle 0.-klasserne skulle kun løbe 3 km!

Både mor og far roste børnene og sagde, at det var flot klaret uanset, hvor langt de løb. Nu havde hele familien efterårsferie, for både mor og far havde taget fri fra arbejde.

Lørdag morgen sov mor og far længe og Kalle og Karla sad og legede inde på værelset. Til sidst blev de sultne og gik ind og vækkede deres forældre.

– Moar, jeg er altså sulten, sagde Kalle.

– Mmmm, mor gabte og gned sig i øjnene. – Vi kommer lige om lidt. Vi skal lige vågne.

– Du ER da vågen, påpegede Karla.

– Jaja, vi kommer nu, sagde far med en dyb og snøvlet stemme.

– Uh, jeg har købt ind, så vi kan lave brunch sagde mor, der allerede lød lidt friskere.

– Øv, jeg vil hellere have morgenmad, sagde Kalle.

Mor forklarede, at brunch var en slags blanding af morgenmad og frokost.

– Sejt, så vil jeg ha’ leverpostej på min havregryn, udbrød Kalle, som elskede leverpostej.

– Yrk, det lyder klamt, sagde Karla.

– Ja, ærligt talt, smilede far.

Det viste sig at brunch egentlig bare var almindelig morgenmad, men mor havde købt nogle pølser og far stegte bacon og lavede røræg. Det kunne de allesammen godt lide.

– Hvad skal vi lave i dag? spurgte Karla.

– Jeg har et forslag, sagde far. – Da jeg var barn, så tog vi altid i skoven og samlede kastanjer. Så havde farmor lavet varm kakao og når vi kom hjem, så hjalp farfar med at lave sjove kastanjedyr.

– God idé, sagde mor. – Dét gør vi!

Efter morgenmaden - eller brunchen - kørte de ud til en stor skov, der lå i nærheden. Kalle og Karla havde faktisk prøvet at lave kastanjedyr i deres børnehave, men de havde glemt hvordan man gjorde.

– Hvor er de dér… øh, hvad var det nu det hed? spurgte Karla.

– Lasagner sagde Kalle.

– Nej, det hedder KA-stanjer, grinede far. De hænger på de træer I ser derhenne. Og så vil der være en masse, der er faldet ned på jorden.

Mens de gik derhen forklarede far, at kastanjetræer var nogle af de første træer, der sprang ud og fik grønne blade om foråret. Samtidig var de også nogle af de første til at smide deres blade og kastanjer om efteråret.

– Se, der ligger jo en masse her, sagde mor og fandt et par kastanjer på jorden.

– Og de kan også se sådan ud, sagde far og samlede en grønlig kugle op, som havde pigge over det hele. – Så ligger kastanjen beskyttet indeni og er helt blød og glat, når den kommer ud.

Det var et godt sted de havde fundet. I løbet af en halv times tid havde de samlet to store poser med kastanjer. Ligesom farmor havde gjort i gamle dage, så havde mor taget varm kakao med i en termokande og de fandt et væltet træ, som de kunne sidde på, mens de drak kakao og nød at få varmet de kolde fingre på kopperne.

Da de kom hjem fandt far tændstikker og en spids syl frem.

– Kan I huske, hvordan man gør? Nu laver jeg lige et dyr, så I kan se, hvordan det foregår. Han prikkede huller i en kastanje og knækkede et par tændstikker.

– Er det en hund? spurgte Karla.

– Næh, det er vist bare et fantasidyr, sagde far. – I skal bare passe på med sylen, den er meget spids.

I løbet af den næste tid skabte de det ene skøre dyr efter det andet.

Kalle hentede en krea-kuffert, som havde alle mulige ting og sager. Han gav nogle af dyrene øjne, mens Karla klistrede garn på nogle af hendes dyr, så det lignede hår og pels. Mor viste hvordan man kunne lave et edderkoppespind ved at væve garn rundt og rundt om en kastanje.

– Far, hvad er din yndlingsårstid? spurgte Kalle mens han var i gang med at sætte hovede på noget, der vistnok var en kastanje-drage.

Uh, godt spørgsmål, sagde far. – Jeg har faktisk ikke en yndligsårstid. Jeg kan rigtigt godt lide, at årstiderne skifter.

– Jeg kan godt lide vinter, for der er det jul og man kan kælke i sneen, sagde Karla.

– Det kan jeg også, men jeg også godt lide sommer, sagde Kalle. – Så kan man bade og spille fodbold.

– Ja, men ville det ikke også være lidt kedeligt, hvis det fx altid var sommer? eller forår? spurgte mor. – Jeg er nok også på fars hold med at det er rart, at mærke de forskellige årstider der skifter.

Sådan sad de og hyggede og byggede dyr, mens de sludrede sammen. Da de var færdige var det blevet mørkt udenfor, og mor tændte stearinlys rundt omkring i stuen.

– Åhr, se! Dét er da hyggeligt… Jeg elsker, at vi kan have levende lys, når det bliver efterår.

Kalle undrede sig lidt over hvad mor mon mente med ‘levende’ lys. Han havde aldrig oplevet ‘døde’ lys.

De fik ryddet op og lavede en lille udstilling af alle de flotte kastanjedyr, da far fik en ny idé.

– Hey, jeg har fundet på endnu en idé til, hvad vi kan lave i efterårsferien, men det må blive en anden dag, for nu skal vi til at have aftensmad.

– Hvad skal vi ha’? spurgte ungerne i kor.

– Gæt! sagde mor.

– Spaghetti med kødsauce? foreslog Kalle.

– Nej, men det minder lidt om det, og så rimer det på noget, som du har leget med i dag.