Kalle og Karla lærer klokken

– Hvornår skal vi spise? Kalle var sulten, og syntes at mor og far havde været i køkkenet i lang tid.

– Maden er klar om ca. 20 minutter, sagde mor.

– Hvor længe er det? spurgte Kalle.

– Det er om et øjeblik, svarede far.

– Ja, et lidt stort øjeblik, fortsatte mor.

– Altså, lige om lidt? spurgte Kalle.

– Ja, om ikke så længe, sagde mor. – Hent Karla, så kan I dække bord, og så passer det vist meget godt med at maden er klar.

Kalle var forvirret. Han kendte ikke klokken. Vidste ikke hvad et minut var. Eller hvor længe 20 minutter tog. Var det mon kortere end ‘et øjeblik’, eller længere end ‘ikke så længe’. Han hentede Karla inde på værelset, og de gik i gang med at dække bord.

Mens de spiste aftensmad snakkede de om, hvad de skulle lave i weekenden.

– Der er jo ikke så længe til jul, sagde far. – Vi kunne sætte lyskæderne op udenfor.

– Hvornår er det jul, spurgte Karla.

– Det varer ikke så længe - ca. 20 minutter, svarede Kalle.

Mor og far kiggede på hinanden og smilede.

– Nej, der går lidt længere tid, sagde mor. Lige nu er vi i slutningen af oktober, så skal det blive november og så kommer…

– December! sagde børnene i kor. De havde øvet en sang med alle månederne ovre i skolen, så dem havde de styr på.

– Måske at det er på tide, at vi lærer jer lidt om klokken, sagde far. Det er godt at kende til tid og at kunne se, hvad klokken er.

Efter middag satte de sig i stuen. Far havde taget en blok, en blyant og en æske tændstikker frem.

– Allerførst skal vi tale lidt om tid. For tid er noget mærkeligt noget. Kender I det, at nogen gange når man leger noget sjovt, så føles det som om, at tiden flyver afsted? Og andre gange kan det føles som om at tiden er gået i stå?

De nikkede.

– Kender I forskellige måder, man kan måle tid på?

– 20 minutter, sagde Kalle.

– Et år? foreslog Karla.

– Ja nemlig, sagde far. Både minutter og år er måder vi taler om tid på. Der findes også sekunder, timer, dage, uger og måneder.

– Det ved vi da godt, sagde Karla.

– Når det er dage, uger og måneder, så bruger man en ofte en kalender til at holde styr på tiden, men når det er timer, minutter og sekunder, så bruger man…

– Et ur! udbrød Karla.

– Præcis og i dag skal vi tale om uret. Far tegnede en cirkel på blokken. Kan I hjælpe mig med at sætte tallene på? Hvad skal der stå her oppe i toppen?

– 12, sagde Karla. – og den næste hedder 1.

Kalle og Karla remsede alle tallene op, og far udfyldte urskiven på blokken.

– Nu mangler vi bare de tre visere, sagde far.

– Er det dem med jesus-barnet? spurgte Kalle.

– Haha, nej du tænker vist på ‘de tre vise mænd’. Det er noget andet. Det snakker vi om en anden dag, sagde far, og tog tre tændstikker frem. Far forklarede, at ‘viserne’ var de der pinde, der roterede rundt og viste hvad klokken var. – Der kan være to eller tre pinde på et ur. Den tyndeste viser sekunder, den lange viser minutter og den korte viser timer.

– Det er så snedigt, at de alle tre hænger sammen, forklarede far og brugte tændstikkerne som visere. – Sekundviseren bevæger sig hele tiden, far flyttede den rundt i små ryk. – Når den har været hele vejen rundt, så er der gået…

– 20 minutter, foreslog Kalle.

– Nej, ét minut! sagde Karla.

– Nemlig, sagde far og byttede sekundtændstikken ud med en ny – Og så har minutviseren flyttet sig ét lille bitte stykke. Og når dén er nået en hel omgang rundt, så er der gået en time. Far knækkede en tændstik og lagde den på uret. – Og når der er gået en time, så har timeviseren flyttet sig fra ét tal til næste - fx fra 2 til 3.

– Er det ikke rigtigt, at der er 24 timer på én dag, spurgte Kalle.

– Jo, det er fuldstændig rigtigt, sagde far. Og sådan kan man fortsætte: Der er 24 timer på én dag. Der er 7 dage på én uge. Der er ca. 30 dage på én måned. Der er 12 måneder på ét år. Det hele handler om tid, det er bare forskellige måder at tale om tid på.

Karla begyndte at gabe, og Kalles øjne var blevet to smalle sprækker.

– Nu vi taler om tid, så er det vist på tide, at I to kommer i seng. Så taler vi videre om klokken en anden dag.

Næste aften fandt far blokken frem igen. – Nå, er I klar til at lære lidt mere om klokken? I dag snyder vi lidt. I stedet for ét ur med tre visere, så tegner vi tre ure med én viser hver: Et time-ur, et minut-ur og et sekund-ur. Hvis man er lidt doven og ikke behøver at kende tiden helt præcists, så kan man nemlig nøjes med at lære timerne.

Kalle og Karla så nysgerrigt til.

– Så vi starter med time-uret, sagde far. – Det er det samme som i går. Det viser tallene fra 1-12 og den korte viser fortæller noget om, hvilken time vi er i. Vi behøver slet ikke de andre to visere.

Far drejede tændstikken, så den pegede lige på 3 og forklarede, at når viseren stod lige oveni et tal, så var klokken dét, som tallet viste. – Nu leger vi at klokken er tre, men se her. Far flyttede langsomt tændstikken, så den nu pegede lige midt mellem 3 og 4. – Nu kan jeg se, at klokken har været tre, men endnu ikke er fire. Den står lige midt i mellem, så klokken er halv fire.

– Så hvad er klokken, hvis viseren er her? Far drejede tændstikken, så den pegede på 11 og begge børn svarede “11”. Så flyttede han den til mellem 7 og 8 og igen svarede de rigtigt.

– Hvor er I bare gode! Kan du huske, hvor mange timer, der var i døgnet, Kalle?

– 24, ikk’?

– Jo, men hvad gør vi så her - der er jo kun tallene fra 1-12, sagde far.

Det vidste de ikke helt.

– Så starter man forfra og tæller tallene to gange, forklarede far. – Når I står op om morgenen, så er klokken omkring 7, og når vi spiser middag om aftenen, så er klokken OGSÅ 7. Klokken 8 om morgenen møder I i skole, klokken 8 om aftenen, så er I ved at skulle i seng.

Far pegede tændstikken mod 12, og forklarede at det kalder man også ‘midnat’, fordi det er midt om natten. Så gik de sammen urskiven rundt. 1 om natten, 2 om natten, 3 om natten. Så gennemgik de morgen-timerne og til sidst havde de været hele uret rundt.

– Så er viseren igen på klokken 12, og nu er I midt i det store spisefrikvarter. Det tidspunkt kalder man også middag, fordi det er ‘midt på dagen’. Det er faktisk også derfor, at det hedder formiddag og eftermiddag - det betyder ‘før middag’ og ‘efter middag’.

– Hvorfor hedder det så middagsmad, når man spiser om aftenen? spurgte Karla.

– Ja, se det er jo et godt spørgsmål, sagde far. – I gamle dage, så spiste man det største måltid midt på dagen, og det var ofte varm mad. Så derfor blev det kaldt middagsmad. Nu spiser folk som regel det store varme måltid om aftenen, så derfor kalder vi det aftensmad.

– Eller middagsmad? indskød Kalle.

– Ja, det er lidt forvirrende, men det kalder man det altså stadig nogle gange, selv om det er om aftenen.

– Bare lige for at gøre det mere forvirrende, så siger svenskerne ‘frukost’, når de skal have morgenmad, sagde mor, idet hun gik forbi bordet, hvor de sad.

– Ja tak, skat, sagde far. Lad os lige tage én ting af gangen.

Så fortsatte de med at gennemgå eftermiddagstimerne, og aftentimerne og så kom de til midnat igen.

– Hvis I tæller efter, så er der gået 24 timer siden vi startede ved midnat. De første 12 er nat, morgen og formiddag. Og de næste 12 er eftermiddag, aften og nat igen. Så hvert tal er en time, og viseren er lige præcis en time om at bevæge sig fra fx 3 til 4 eller 7 til 8.

Far fortalte også, at man ofte fortsætter med at tælle, når man krydser 12, så 1, 2, og 3 om eftermiddagen bliver til 13, 14, 15. Far skrev tallene fra 13-23 udenfor de oprindelige 1-12.

– Dem, der laver urene er ofte lidt dovne, og da der er ikke så meget plads på en urskive, så dropper de nogle af tallene. Nogle ure har kun tallene fra 1-12, andre har kun 3, 6, 9 og 12 og nogen voksen-ure har kun prikker eller streger. Når I bliver gode til at lære klokken, så behøver I heller ikke at se tallene.

Far spurgte hvad klokken var nu, og Kalle kiggede op på væggen, hvor der hang et ur.

– Den lille viser peger næsten på 8, sagde han.

– Ja, og da den jo har været forbi 12, så skal I prøve at tælle lidt videre med tallene 13, 14, 15 osv. sagde far.

Kalle og Karla talte højt og brugte fingrene til at holde styr på tallene.

– 20! udbrød Karla.

– Nemlig, klokken 8 om aftenen kalder man også for kl. 20. Og det betyder, at vi runder af for i aften, sagde far. Skynd jer ud og børste tænder!

Næste dag efter skole satte de sig ved bordet igen.

– I dag er det tid til at tale om minutter, sagde far og tegnede en ny urskive på blokken. – Kan I huske tallene fra i går?

– Ja! 1…2…3…4…, begyndte Kalle

– Op til 12, afbrød Karla.

– Nemlig! Men i dag skal I lære nogle andre tal, sagde far. Nogle tal, som normalt ikke står på et ur.

Børnene kiggede, mens far tegnede fire små prikker og skrev ‘5’. Så tegnede han fire små prikker igen og skrev ‘10’, det gentog han og skrev ‘15’ og så tegnede han yderligere fire prikker og kiggede over på Kalle. – Hvad mon der skal stå her?

– Øh… 20? foreslog Kalle lidt forsigtigt.

– Jeps, dér har du dine 20 minutter, grinede far.

– Det forstår jeg ikke, sagde Karla. – Det er jo 4, der plejer at stå der.

– Ja, når det er den den lille viser, vi taler om, så kalder vi den plads for 4. Det kan være meget tidligt om morgenen, eller kl. 4 om eftermiddagen, forklarede far. – Men i dag handler det om minutterne, og den lange viser. Der skal vi ikke slet ikke bruge 4-tallet.

Far mindede dem om, at når minutviseren havde været en hel omgang rundt, så var der gået en time.

– Men ved I hvor mange minutter en time er? spurgte han.

– 60, sagde Karla, for det havde hun hørt et eller andet sted.

– Fuldstændigt rigtigt, sagde far. Der går 60 minutter på én time. Det betyder jo, at vi skal have klemt alle tallene fra 1-60 ind på det her lille ur. Har vi plads til det?

– Næh, så skal du i hvert fald skrive småt, sagde Kalle.

– Haha, ja og det kan man jo ikke. Så igen er vi lidt dovne og må nøjes med prikker og så nogle af tallene. Far fortsatte med at skrive hvert 5. tal, så de kom hele urskiven rundt.

– Se her, nu peger minutviseren lige lodret op i luften. Far brugte igen en tændstik som viser. – Nu drejer vi den hele vejen rundt. Så! Så, er der gået en hel time. Men hvad så nu? Far fortsatte med at dreje tændstikken indtil den pegede direkte nedad.

– Så… er der gået… en halv time? foreslog Kalle.

– Fuldstændig rigtigt! Og se bare, viseren peger på 30. Det er jo præcis halvdelen af de 60 minutter som en time varer. Far holdt en lille pause. – Kan I huske, da vi fik pizza forleden?

– Ja, mon ikke! sagde Karla. Det var min yndlingspizza.

– Hvad har det med klokken at gøre? spurgte Kalle.

– Ja… se her. Far tegnede en ny cirkel. – Det her er en pizza. Hvis Karla får den hele, så har hun fået… tjah, en hel pizza.

– Men jeg skal jo også ha’ noget af den, indskød Kalle.

– Lige præcis, så se her. Far tegnede en lodret streg ned gennem cirklen. Nu har jeg delt pizzaen i to, så hvor meget får I hver?

– En halv pizza, sagde Karla.

– Jeg vil gerne have min skåret ud, sagde Kalle.

– Ja det skulle jeg faktisk også lige til, smilede far. Nu skærer vi den én gang til. Og så tegnede han en vandret streg gennem cirklen. Så hvad har I nu fået?

– To stykker pizza, sagde Kalle.

– To kvarte? foreslog Karla.

– Bingo! sagde far. To kvarte stykker. Som svarer til én halv pizza. Det vil sige, at en hel pizza kan blive til to halve stykker, som igen kan deles og så har vi fire kvarte i alt, ikk’?

Børnene nikkede.

– Godt, det er præcis det samme med vores minut-ur. Far tegnede først en tynd lodret streg ned gennem urskiven. – Når minutviseren har bevæget sig en halv omgang, fra lodret op til til lodret ned, så er der gået en halv time.

Far tegnede nu en vandret streg, der gik fra 45 til 15 og lagde tændstikken, så den igen pegede lodret op. Så begyndte han at rotere tændstikken.

– Nu er der gået 5 minutter. Nu er der gået 10 minutter. Nu er der gået 15 minutter… eller “et kvarter” - Kan I se at det svare til det kvarte stykke pizza?

Børnene nikkede igen. Far flyttede videre på tændstikken.

– Nu er den 20 minutter over. 25 minutter over. Og nu er den halv igen.

– Halv hvad? spurgte Kalle.

– Godt spørgsmål, Kalle. Det kan vi ikke vide, når vi kun har minutviseren, men se her. Far tilføjede den korte tændstik og lagde den mellem 2 og 3.

– Når den store minutviser peger på “halv”, så vil den lille timeviser altid pege lidt midt i mellem to tal. Så hvad er klokken her?

– Halv tre, sagde Karla.

– Ja, halv tre, sagde Kalle.

– I er bare super gode. Det er nemlig lige hvad den er. Far flyttede tændstikken videre op til “kvart i”. – Nu leger vi, at der er gået et kvarter. Far flyttede tændstikken frem til 35, 40, 45. – Det er jo tydeligt, at den store viser har flyttet sig, men hvad med den lille?

– Den er kommet tættere på 3, ikk’? spurgte Kalle.

Far rykkede den lille tændstik. – Præcis, og når der så igen er gået et kvarter, så vil den store viser igen pege lodret op og den lille viser vil endelig være rykket helt over på 3… Og så er klokken 3.

Far løftede det rigtige ur ned fra væggen. Bagpå sad der en lille skrue, som han drejede på. – Her kan I se, hvordan viserne bevæger sig i forhold til hinanden. Han skruede tiden frem, og børnene kunne se, hvordan minutviseren bevægede sig hurtigt rundt, mens timeviseren flyttede sig fra time til time.

– Sejt, sagde Kalle.

– Skal du ikke stille uret igen, spurgte Karla.

– Jo jo, det skal jeg nok, men nu kan I faktisk klokken! sagde far. – Vi mangler stadig sekundviseren, men den er ret nem, for den bruger de samme tal, som minutviseren. Den flytter sig ét sekund af gangen. Og det er nemt at se. Når den så er nået hele vejen rundt, så er der gået et minut. Og nå ja, så er der måske lige én ting til.

Han tegnede en ny cirkel og delte den med en lodret streg. – Når minutviseren er på denne her side, så siger man at klokken er “et-eller-andet antal minutter OVER noget”, og når viseren er herovre, så siger man, at den er “et-eller-andet antal minutter I noget”. Han lagde igen tændstikkerne på skiven.

– Her er klokken fx 17 minutter OVER 4. Det vil sige, at det er 17 minutter siden, at klokken var 4. Men hvis vi flytter den herover, så kan man enten sige, at den er 52 minutter over 4, men her vil mange voksne nok begynde at regne, så i stedet vil man sige, at den er 8 minutter i 5.

– Det lyder lidt svært, sagde Karla.

– Du har helt ret, men man behøver slet ikke, at kende tiden så præcist. Jo, hvis man fx skal nå en bus eller et fly. Så kan det være en god idé, at holde godt øje med tiden. Det sjove er, at mange voksne køber meget meget dyre ure, som går meget meget præcist, men når de skal fortælle hvad klokken er, så siger de “den er næsten halv”, eller “lidt i hel” og sådan noget. Det behøver ikke altid at være så præcist.

Nu kom mor ind i stuen. – Nå venner, klokken er mange og det er ved at være spisetid.

– 2 sekunder, vi er næsten færdige, sagde far. Ved I hvem der gør det omvendte? Altså siger et meget præcist antal minutter, selvom det ikke helt passer?

Kalle og Karla tænkte sig om.

– Det gør pizzamanden! Han siger altid “der går 10 minutter”, når man ringer og bestiller. Men i virkeligheden går der måske 8 eller 14 minutter. Men det gør jo ikke så meget.

– Hov, det gjorde du da også lige før, sagde Kalle og pegede på sin far. – Du sagde ‘2 sekunder’ til mor, men nu har du snakket i mange flere sekunder.

Mor og far smilede.

– Orv ja! Nå, med al den snak om pizzaer, så synes jeg, at vi skal hente pizzaer i aften, sagde far. – Så, hvornår skal vi spise?

– Om ca. 20 minutter, sagde Karla og smilede til Kalle. – For pizzamanden siger at det tager 10 minutter at lave dem, men det tager jo også ca. 10 minutter at køre ned og hente dem.

– Det er jo dét, jeg hele tiden har sagt, grinede Kalle og gentog: – Det tager 20 minutter.