Kalle og Karla i svømmehallen

– To voksne og to børn, tak

Damen i billetlugen rakte fire gummibånd over disken, og far gav et armbånd til Karla, et armbånd til Kalle og et til mor og sig selv.

Hele familien var taget i svømmehallen. Hverken Kalle eller Karla kunne svømme helt endnu. De brugte stadig svømmebælter, men de elskede at bade, plaske og lege i vandet.

Nede i omklædningsrummet skulle de have alt tøjet af og vaskes grundigt, inden de gik ned i svømmebassinet.

Kalle og far var gået ind til “Herrerne”, men Kalle kunne kun se en masse andre drenge og mænd, der tog tøj af og på.

– Se far! Ham manden er mega tyk! Kalle pegede på en nøgen og kraftig mand, som var i gang med at tage sine strømper på.

Far så pludselig lidt sjov ud i ansigtet og mumlede noget til Kalle, som han ikke rigtigt kunne høre. Lidt efter havde manden taget alt sit tøj på og gik ud af omklædningsrummet.

– Kalle øhm… det er ikke så pænt at tale om andre mennesker og deres udseende, sagde far.

– Du og mor sidder da også altid og snakker om de andre mennesker, når vi er ude og køre bil.

– Joh, det gør vi måske, men det er heller ikke… øh… så smart. Det er lidt noget andet, når folk ikke kan høre hvad vi siger, men du har faktisk ret. Det er ikke så pænt gjort af os.

– Tror du manden blev ked af det? spurgte Kalle.

– Njah, jeg tror måske ikke, han hørte, hvad du sagde, sagde far og blinkede til Kalle.

Inde hos damerne var Karla og mor nået til badet. Karla skulle have viklet sin fletning ud og håret skulle vaskes. Karla hadede at få vasket hår. Og i dag skulle det endda vaskes TO GANGE - både før og efter de havde været i bassinet!

Mens mor hjalp med at gnubbe shampoo i håret, så kiggede Karla rundt på de andre i baderummet. På hendes ene side stod to piger, der godt kunne være søskende. Storesøsteren hjalp lillesøsteren med at trykke på knappen til at tænde bruseren.

På den anden side stod en gammel dame på mindst 130 år. Hun havde kridhvidt hår og hendes krop var fyldt med rynker og folder. Karla kiggede ned af sin egen krop. Hendes hud var helt glat over det hele.

Karla spyttede pludselig… BVADR! Føj!

Shampooen var løbet ned i hendes mund, da hun bøjede hovedet. Mor var stadig i gang med at ælte shampoo rundt i Karlas hår, og nu begyndte det også at svide i øjnene. Karla klemte øjnene hårdt i, men det gjorde det næsten værre.

– Argh!!! Er du ikke snart færdig?”

Mor tændte bruseren og hjalp med at skylle Karlas hår. Nu var de klar. De tog deres badedragter på og gik ud i svømmehallen for at møde Kalle og far.

De var allerede nede i bassinet. Kalle havde sine blå dykkerbriller på og plaskede og sprøjtede som en gal.

Far ville gerne svømme lidt frem og tilbage, så mor blev ved Kalle og Karla, der legede i vandet.

I den modsatte ende af bassinet var der vipper og en stor vandrutchebane. Karla elskede normalt at være på legepladser med store rutchebaner, men hun havde aldrig prøvet en VAND-rutchebane.

Nu kom far svømmende hen til dem. – Hvad så? Hvem skal med mig ned og prøve vandrutchebanen?

– Ikke mig! sagde Karla.

– Heller ikk’ mig, sagde Kalle.

– Er I sikre? spurgte far. Jeg tror, at I synes, at den vil være skæg.

– ALDRIG!! sagde Karla bestemt.

– Måske… nej, jeg ved ikke rigtigt, Kalle tøvede.

– Så kom med ned og se mig prøve den, sagde far.

Kalle og far svømmede ind til kanten. Kravlede op af vandet og gik ned til rutchebanen. Far gik op af en trappe og vinkede ned til Kalle. Kalle så til, mens far stillede sig klar. En lampe lyste grønt, og far svingede sig afsted. Et øjeblik efter dumpede han ud i det dybe bassin med et plask.

Fars hoved kom op til overfladen, og han grinede og rakte tommelfingeren opad til Kalle.

Nu ville Kalle alligevel gerne prøve. Sammen med far gik han op af trappen. Den virkede meget højere nu.

– Åhh, det snurrer lidt i maven, sagde Kalle.

– Jeg lover dig, at du nok skal klare det. Jeg er sikker på, at at du vil synes, at det er rigtigt sjovt, sagde far trøstende.

Nu var det Kalles tur. Lampen lyste grønt igen. Han satte sig på numsen og skubbede sig forsigtigt i gang. Kort efter susede han gennem et rør, der svingede fra side til side og pludselig var det slut. Han røg direkte i vandet med et ordentligt PLASK!

Godt han havde svømmebælte på. Han svømmede lidt væk fra røret, og kort efter kom far dumpende ned i vandet til ham. De grinede begge to.

De tog en tur til. Denne gang satte Kalle mere fart på. Kalle vil gerne prøve igen, men far sagde, at de lige skulle tilbage til mor og Karla.

– Det var VILDT sjovt! Skal du ikke prøve, Karla? spurgte Kalle

Karla vidste ikke rigtigt. Hun turde ikke sige det, men hun var lidt bange for det dybe bassin. Vandet var meget mørkt blåt. Hun kunne ikke lide, at hun ikke kunne mærke bunden. Og selvom hun godt vidste, at det ikke kunne lade sig gøre, så frygtede hun, at der kunne være en haj, eller en kæmpe blæksprutte nede i vandet, som ville trække hende med ned i dybet.

– Kom nu. Kom nu. Kom nu! plagede Kalle.

– Hvad siger du? spurgte far. Er du frisk på at prøve?

Karla tog en dyb indånding. – Okaaaay, sagde hun så lidt tøvende.

De gik ned til rutchebanen igen. På vej op ad trappen syntes Karla pludselig, at hun kunne se en haj, der cirklede rundt nede i bassinet. Hun vendte sig for at tage fat i far, men da hun kiggede ned i vandet igen, så var hajen selvfølgelig væk. Det var bare hendes fantasi.

Nu var det hendes tur. Hun bed tænderne sammen. Tjekkede at svømmebæltet sad ordentligt. Rettede på svømmebrillerne og svingede sig så afsted, da den grønne lampe lyste.

Huhej, hvor det gik. Det kildede i maven og da hun plaskede ned i vandet, glemte hun næsten at lukke munden og holde vejret, for hun havde hvinet og grinet hele vejen ned.

– Igen, far! sagde hun.

Den var Kalle også med på, og de skyndte sig op og løb hen til trappen.

– Hov, ikke løbe! råbte far. Gulvet kan være glat!

Kalle og Karla hørte knap nok efter, de tog trappen med hurtige skridt. Heldigvis var der næsten ingen kø og de suste snart afsted i rutchebanen igen. Og igen. Og igen.

Så snart de var ude af vandet, skyndte de sig over til trappen igen. De tog den ene tur efter den anden.

Nu kom mor ned til dem. – Nu må I altså se at blive færdige. Jeg begynder at fryse og vil gerne snart op.

– Ja, sidste tur, unger! sagde far og gik selv med op af trappen, for at tage den sidste tur.

Da de kom op af bassinet smilede far til Kalle og Karla.

– Hvor var I seje! Godt gået, han gigavver dem begge to en high-five og et vådt knus.

– Jeg synes, at der var én der sagde, at hun ALDRIG ville prøve den… og nu har hun lige taget ni ture i træk!? Mor grinede til Karla, som smilede tilbage.

– Det var vist mest inde i mit hovede, at det virkede farligt - den var vildt skæg! sagde Karla.

– Hvornår skal vi i svømmehallen igen? spurgte Kalle.

Da de var færdige og sad i bilen på vej hjem, lød det pludselig fra Karla: “Prøv at se! Mine fingre er blevet helt rynkede. Jeg ligner hende den gamle rynkede dame…”

– Det er altså ikke pænt at tale sådan om andre folk, sagde Kalle.

Mor og far kiggede på hinanden og smilede