Kalle og Karla fejrer Halloween

– Se hvad jeg har købt!

Far viste stolt to store græskar frem. Børnene havde efterårsferie og de havde både været på museum, været ude og samle kastanjer og på shoppetur og købe nye gummistøvler.

– Kan I huske, at jeg talte om en ting vi kunne lave i ferien? spurgte far. – Jeg havde tænkt mig, at I skulle prøve at lave græskarmænd. I er jo så dygtige til at skære ansigter, gnæggede far.

– God idé, sagde mor. Så kan vi stille dem udenfor med lys i.

Kalle og Karla havde set græskaransigter før, men de havde aldrig prøvet at lave et selv.

– Ved I egentlig hvorfor man stiller græskar udenfor?

– Det er fordi det er halloween, sagde Karla.

– Nemlig, sagde Kalle. Og så går vi rundt til alle naboerne og får slik.

– Jo, lige netop! sagde far. – Det er jo en lidt skør gammel skik, hvor man stiller lys ud for at holde spøgelserne væk.

– Jaja, vi har hørt om det i skolen, sagde Karla og forklarede, at deres kristendomslærer havde brugt en hel time på at tale om Halloween.

– Ja, og vi fandt ud af, at Kristoffers morfar er et spøgelse, sagde Kalle.

– Hva’for noget!? spurgte mor.

– Altså Kristoffer fra klassen. Hans morfar hedder Helge. Og vi fik at vide, at Halloween hedder Alle Helges aften på dansk. Så Kristoffers morfar, og alle de andre der hedder Helge, bliver til spøgelser den aften, hvis ikke man giver dem slik.

Far smilede. – Du har vist hørt godt efter, Kalle.

– Jeg kan ikke lide at tale om det med spøgelser og hekse og døde mennesker, sagde Karla med lille stemme.

– Det kan jeg godt forstå, sagde mor. – Jeg synes egentlig også, at det kan blive lidt for meget.

– Hey, ved I hvornår spøgelset har fødselsdag? spurgte far med et stort fjollet smil. – I næste uuuuuuuge!

Far grinede lidt af sin egen platte vits, mens mor sagde, at nu ville hun gå i køkkenet og gøre græskarene klar.

– Så kan I lægge aviser på spisebordet, så vi ikke får smurt hele bordet ind i græskarsnask.

Børnene gik med far ind i stuen og mor gik i køkkenet. Lidt senere kom hun ind med de to udhulede græskar og far havde fundet en skarp kniv i sin værktøjskasse.

– I skal passe godt på, når I bruger kniven, sagde far. Den er helt vildt skarp.

De tegnede uhyggelige ansigter på et papir, for at øve sig.

– Jeg føler, at min er klar nu, sagde Karla og viste et flot ansigt frem med trekantede øjne og en stor zig-zag-mund.

– Jeg har lavet et farligt monster, sagde Kalle og skar selv ansigt, så han lignede den tegning, han viste frem.

Far smilede på den måde, hvor de viste, at endnu en dårlig far-joke var på vej: – Hvor får monstre deres honning fra? De nåede ikke engang at svare, før far udbrød: Fra zom-bier! og så grinede han igen.

Mor kunne ikke lade være med at grine. Dén havde hun ikke hørt før.

– Helle, for at bruge kniven først, råbte Kalle, der havde optegnet sit monster på græskarret.

Far viste ham, hvordan man skulle bruge kniven og Kalle var meget omhyggelig med at skære øjne, næse og mund ud af græskarret.

Bagefter var det Karlas tur. Hun kæmpede lidt med zigzag-munden, men fik styr på det.

– Hold da op, hvor er de flotte, sagde mor da hun kom ind i stuen. – Det gik da hurtigt!

– Ja, de var dygtige sagde far. – Og det er altså også en vildt god kniv! Man siger jo, at det rigtige værktøj er det halve af arbejdet, så jeg skulle bare have købt TO knive. Han smilede fjoget over hele ansigtet.

Mor smilede lidt overbærende mens hun bar græskarene udenfor og puttede et fyrfadslys i. De tændte lysene, da det blev mørkt og gik lidt på afstand af huset - det så nu ret hyggeligt ud. Flere af naboerne på vejen havde også sat græskar ud.

Nogle dage senere var det Halloween. Kalle og Karla havde fået nogle kostumer, som de kunne have på. Kalle var en vampyr med blodige hugtænder, og Karla var klædt ud som et græskar.

– Jeg kan altså ikke lide, hvis det bliver for uhyggeligt, sagde hun. Og jeg synes også at det er alt for koldt.

– Fryser du? spurgte far og havde igen det fjollede blik i øjnene. – Så kan du bare stille dig over i hjørnet. Der er 90 grader.

– Det forstår jeg altså ikke, sagde Karla.

– Det gør ikke noget, skat, sagde mor og gav far et puf i siden. – Nu har jeg taget lommelygten med, og og så går vi ud. Hvis det bliver for uhyggeligt, så vender vi bare hjem igen, er det ok?

Karla nikkede. Kalle var allerede ræset ud af døren.

De startede inde hos naboen. Det var et ældre par, som også havde sat græskaransigter frem.

– SLIK ELLER BALLADE, brølede Kalle, da de åbnede døren.

– Orv, hvor er I flotte, udbrød nabokonen og kaldte på sin mand: – Kom og se! Der står en vampyr og et græskar udenfor - de ligner lidt børnene inde ved siden af.

Manden kom frem i døren med en stor skål slik.

– Vi skal ikke have noget ballade her, sagde han smilende, så I må hellere tage lidt slik.

Sådan fortsatte de fra dør til dør. Nogle steder havde folk pyntet deres huse med kunstigt spindelvæv og uhyggeligt lys. Flere steder havde dem, der boede i husene, klædt sig ud. De fik både mødt et spøgelse, et par Draculaer og en mand med en uhyggelig maske.

Efter en times tid havde Kalle og Karla fået fyldt to poser med slik, og mor mente, at det var tid til at komme hjem igen.

– Var det okay, Karla? spurgte far.

– Mhm, det var mega slejt! Det var schlet ik’ splor slemt eller uhyggeligt, sagde Karla mens hun gumlede på en karamel, der fik hendes tænder til at klistre sammen.

Kalle havde for længst byttet hugtænderne ud med vingummier og nu guffede han på en sort slikpind.

– Hey far, er du bange for spøgelser, spurgte Kalle og smilede lidt som far, når han skal til at fortælle en plat vittighed.

– Nøh, ikke rigtigt, sagde far. – Jeg tror ikke rigtigt på at de f…

– Det skal du heller ikke være, afbrød Kalle grinende. De går nemlig igen. Fik du den? De GÅR igen.

– Dén var god, Kalle, smilede mor og kiggede på far. – Du har vist fået en konkurrent i den lille vampyr dér.