Kalle har mareridt

– Kom Kalle, nu er det tid til at få børstet tænder. Far kaldte ude fra badeværelset. Det var aften og tvillingerne var på vej i seng. Far havde lige børstet Karlas tænder og nu var det Kalles tur.

– Når vi har børstet tænderne, så kan vi nå at læse en godnat-historie. Kom så.

Kalle var træt efter en lang dag i børnehaven. Han glædede sig faktisk til at komme i seng, men han havde samtidig også lyst til at blive oppe. Karla var allerede gået ind på deres værelse og havde lagt sig i seng.

Tvillingerne sov i en stor seng i det samme værelse. Det var hyggeligt, for så kunne mor eller far sidde hos dem og læse godnat-historie for dem begge to på samme tid.

Af og til, faldt mor eller far også i søvn, når de havde læst. Så lå Kalle og lyttede til deres vejrtrækning. Karla faldt altid i søvn med det samme, men Kalle havde ofte svært ved at falde i søvn.

– Nå, hvad skal vi læse i dag? spurgte far, da han og Kalle kom ind på værelset.

– Snehvide eller rødhætte, foreslår Karla.

– Ej, Snehvide læste vi jo i går og og i forgårs. Så lad os tage Rødhætte, siger far.

Far begyndte at læse: “Der var engang en lille pige…”

Mor kiggede ind og afbrød historien ved at kysse Kalle og Karla godnat. Derefter læste far videre.

Karla faldt i søvn allerede inden de var nået til, at jægeren kom og befriede bedstemoderen. Far stoppede med at læse, kiggede på Kalle og sagde, at de hellere må stoppe og tage resten i morgen.

– Faaar, jeg er bange for ulve! sagde Kalle lidt forsigtigt.

– Ja, det kan jeg godt forstå, sagde far. Den virker også skræmmende, men husk, at det jo er et eventyr. I eventyr kan der ske ting, som aldrig vil ske i virkeligheden.

Far blev siddende og strøg Kalle lidt på ryggen. Lidt efter rejste han sig og listede ud af værelset.

Kalle lå og stirrede op i loftet. Nu var han pludselig ikke træt længere. Han havde det varmt. Lidt efter besluttede sig for at gå ud og tage en tår vand.

Da han kom ud fra værelset var der helt mørkt i huset. Han stod i gangen og kiggede udi mørket. Han lyttede. Intet. Jo vent, han kunne høre en dyb og langsom vejrtrækning.

– Mooor? Faaar? Kalle kaldte med en lille stemme. Karla?

Men han fik ingen svar. Nu var det som om, at vejrtrækningen kom tættere på, og han kunne også høre en svag knurren.

– Grrrrrr!

Uh, Kalle kunne ikke lide det. Var det mon en ulv? Eller et monster? Hvordan var det kommet ind i huset? Og hvorfor svarede mor og far ikke?

Lyset fra gadelamperne skinnede svagt ind af vinduerne i stuen, og gav en lille smule lys i mørket. Kalle gik ind mod stuen. Han kiggede bagud, men så kun den mørke gang. Den virkede længere end i dagslys. Han kunne hverken se døren ind til sit eget værelse, eller døren ind til mors og fars soveværelse. Kun mørke.

Han fortsatte mod stuen, men pludselig hørte han knurre-lyden igen samtidig med, at han fornemmede en mørk skikkelse, som gled over gulvet. Lige mod ham. Kalle stoppede. Det kriblede ned af ryggen på ham. Knurre-lyden var lige bag ham. Uhyret måtte være tæt på. Han var meget bange nu. Han stod bomstille og turde hverken bevæge sig eller kalde på mor og far.

Pludselig mærkede han noget stryge mod sit ben. “AAAAARGHHHH!!!!” Kalle skreg op, idet han mærkede uhyrets greb om benet.

– Kalle, hvad sker der!? mumlede Karla søvnigt. Hun tændte lyset og Kalle opdagede, at han stadig lå i sin seng. I sit værelse. Alt var som det skulle være. Der var ingen uhyre, men hans dyne var blevet viklet rundt om hans ben.

Kalle græd og snøftede: – Jeg har drømt noget meget uhyggeligt!

Karla lagde søvnigt en arm om ham, for at trøste ham. Så kom mor styrtende ind på værelset.

– Kalle har haft mareridt, sagde Karla.

– Nå, lille skat, sagde mor roligt, idet hun satte sig på sengekanten og krammede Kalle. Han var helt svedig og græd stadig.

– Det var helt mørkt. Og der var en ulv eller et monster i huset. Kalle hikkede ordene frem. – Og I var væk! Eller blevet spist!? Åh, det var så slemt! Jeg er altså rigtig bange…

Nu kom far også ind i værelset.

– Så Kalle, det lyder som et rigtigt slemt mareridt, sagde han trøstende. Heldigvis er vi her allesammen. Det var bare en drøm. Der ER ingen ulve i huset, og mor og jeg skal nok passe på jer. Du kan rolig være tryg.

Karla var allerede faldet i søvn igen, så mor og far hviskede.

– Vil I godt blive her lidt? spurgte Kalle.

Mor kiggede på far: – Ja, jeg skal nok blive siddende lidt her på sengen.

– Hvad hvis uhyret venter på mig inde i drømmen? Kalle havde stadig tårer i øjnene, men han var holdt op med at græde.

Mor forklarede, at drømme og mareridt var ligesom at se film inde i hovedet. Det var ikke virkeligt, og i filmen kan der ske alle mulige ting. Både sjove, skøre og altså også uhyggelige ting.

– Så hvad med, at vi bliver enige om at du skal se en rar drømmefilm? hviskede mor.

– Hvad skulle det være? spurgte Kalle med en lille stemme.

– Hmm, mor tænkte. Nå jo! I dag er der fx præcis 4 måneder til, at det er juleaften. Du kunne jo tænke på julen og hvad du ønsker dig i julegave…

– JAA! sagde Kalle med lidt for høj stemme. Hans øjne lyste op. Karla vendte sig i søvne og brummedede lidt.

Mor holdt pegefingeren op for munden og tyssede på ham, mens hun smilede.

– Så siger vi det. God jul, skat! sagde mor og blinkede. Og sov trygt og godt.

Næste morgen kom far ind, for at vække Kalle og Karla.

– Godmorgen unger, har I sovet godt?

Karla var som altid frisk. – Ja, jeg har sovet dejligt, siger hun. Jeg drømte, at jeg var Rødhætte, og vi var i toget. Og farmor og farfar var med, og det var snevejr, men alligevel fik vi fik en stor is, og onkel Kjeld var der også. Og pludselig stak han sig på en hveps og skreg og hylede…

Far blinkede til Kalle. Karla havde tilsyneladende glemt alt om nattens mareridt, og at det var Kalle, der havde skreget og været ked af det.

– Hvad med dig, Kalle?

– Jeg har også sovet godt! Jeg har drømt om juleaften, og nu har jeg fundet ud af, hvad jeg ønsker mig… en hundehvalp! og den store Lego-bil, og en fodboldtrøje, og den nye Playstation.

– Hold da op! grinede far, – Godt der er stadig er lidt tid til jul, men man har da lov at drømme!